Nyheder

Der er den 24. april 2025 afholdt generalforsamling og referat findes under fanen “generalforsamling” eller ved at klikke her.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Bestyrelsen indkalder hermed til den årlige generalforsamling, der afholdes:

Torsdag den 24. april 2025, kl. 19.00,

I Børnehaven Strandgården,

Elborg Alle 6

Der vil blive serveret øl og vand.

Sammen med denne indkaldelse er der vedlagt: dagsorden, bestyrelsens beretning og

indkomne forslag. Disse vil også være at finde på hjemmesiden.

Årsregnskabet fra regnskabsåret 2024 samt budgetforslag vil ligeledes være at finde på vores

hjemmeside: www.2791strandgaarden.dk

Under fanen årsrapporter anvendes koden som er omdelt

Referatet fra generalforsamlingen vil blive lagt på foreningens hjemmeside senest 20. maj 2025 og vil kun være tilgængeligt her.

Nyhedsbrev februar 2025

Velkommen 😊

Siden sidste nyhedsbrev, har vi fået følgende nye grundejere, hjertelig velkommen til jer:

Kessel Alle 8 – 28

Elborg Alle 13

Diesen Alle 13 – 14

Nøragersmindevej 137

Mortel Alle 23

Liesel Alle

Bestyrelsen har været i dialog med Rikke fra Strandgårdens Hestepension. Hun fortæller, at det ikke længere vil være muligt at gå på hendes matrikel. Det betyder, at gennemgangen fra Liesel Alle/Mortel Alle til Kongelundsvej nu er blevet spærret. Dette er grunden til at der er opsat skilte med ”Adgang forbudt – Privat ejendom”.

Adgangen til Kongelundsvej vil fremover kun være via vores egne veje, Nøragersmindevej samt gennem skoven.

Vejbrønde

Bestyrelsen har oplevet at nogle grundejere hælder ”flydende affald” eks. fritureolie/rester af cement mm i vores brønde. Dette er strengt forbudt – det ødelægger de brønde som vi alle har ansvaret for at vedligeholde og som vi alle betaler for at vedligeholde.

På affaldsappén for Tårnby Kommune kan I finde sorteringsguiden.

Find flere nyttige links og apps på vores hjemmeside.

Parkerings service

Kommunens parkeringsvagter har besøgt vores grundejerforening flere gange. Dette har resulteret i flere udskrevne parkeringsafgifter til påhængskøretøjer (trailer og campingvogn) samt biler, der har været parkeret ulovligt.

Husk at det ikke er lovligt at parkere foran en indkørsel heller ikke selvom det er ens egen.  

Hermed uddrag fra Tårnby kommunes parkeringsregler:

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse i forhold til køretøjer, der er henstillet på offentlige veje og private fællesveje i byzone.

§ 2. Biler med tilladt totalvægt over 3.500 kg (lastbiler, busser og lignende), påhængskøretøjer (herunder trailere og campingvogne), motorredskaber og traktorer må ikke parkeres i tidsrummet kl. 19 – 07, medmindre sådan parkering er tilladt ved særlig afmærkning på bestemte vejstrækninger eller pladser. Disse steder kan ses på kommunens hjemmeside www.taarnby.dk.

    Stk. 2. Uden for de nævnte steder må påhængskøretøjer (herunder campingvogne) med tilladt totalvægt på højest 2.000 kg dog parkeres i indtil 24 timer.

§ 3. Det er tilladt for køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.000 kg at standse eller parkere 1. delvist på fortov med en del af køretøjet og højst 2 hjul i køretøjets længderetning. 2. helt eller delvist på skillerabat såfremt det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet i henhold til færdselslovens §3.

Overkørsler

Hvis du skal kunne køre ind over fortovet til din grund, skal du søge om tilladelse til at lave en overkørsel. Du skal søge tilladelse uanset om du vil etablere, ændre eller fjerne en overkørsel.  

Dette har betydning for afviklingen af vand fra vejen samt at vandet kan løbe frit i rendestenen.  

Hundeefterladenskaber

Vi ser gerne, at når jeres hund skal af med ”noget”, at det bliver samlet op igen – udfordringen er især på Liesel Alle og Nøragersmindevej. Det er bare ikke lækkert at komme hjem med smattede sko fyldt med hundeefterladenskaber.

Snerydning

Vær opmærksom på, at snerydderen ikke nødvendigvis kan rydde din fortov/vej hvis der holder biler mv parkeret – Så hold øje med vejrudsigten og kør din bil ind på grunden, så snerydderen har plads.

Husk at det er den enkeltes pligt at holde fortov frit for sne.  

Afvanding

Som I sikkert har bemærket, er grøften mellem G/F Strandgården og Strandgårdens Hestepension blevet oprenset. Tårnby Kommune har ikke tidligere løftet denne opgave med at drænere regnvandet, hvilket har betydet, at brøndene på Nøragersmindevej (fra købmanden til Kongelundsvej) har været meget belastet. Så en opfordring til alle om, ikke at smide affald, hundeefterladenskaber mv i grøften.

Brandhaner

Tårnby Brandvæsen påtænker at starte et funktionseftersyn af brandhaner (hanerne åbnes / lukkes og tømmes) i Tårnby Kommune med opstart i april. Arbejdet forventes at tage nogle måneder i hele kommunen, hvorfor de ikke kan fortælle nærmere, hvornår de er hos G/F Strandgården.

Mvh Bestyrelsen